GADS FORLAG-KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING K. HENRIKSEN BILLER II. PRAGTBILLER OG SMELDERE (SERRICORNIA I) MED 130 AFBILDNINGER G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN 1913 Til Udgivelsen af dette Arbejde har Hr. Christian D. Luun ydet Understøttelse. KØBENHAVN -^ BIANCO LUKOS BOGTRYKKERI Serricornia. Under denne Betegnelse har man sammenfattet 2 forskellige Undergrupper, der i Virkeligheden staar hinanden ret — maaske endog meget — fjernt. Det, der skulde forbinde alle de herhen regnede Former, er — iflg. Navnet — at Følehornene skulde være savtakkede, men denne Karakter er paa ingen Maade gennemgaaende. Inden for Serricornierne træffer man omtrent alle Foimer for Følehorn: traaddannede, savtakkede, kamdannede, jævnt for- tykkede mod Spidsen, ja selv kølledannede. Paa samme Maade er det ret umuligt at give andre Karakterer, der gælder hele Gruppen Serricornia og kun den alene. Hvilke som helst specielle Karakterer man end søger, viser det sig dog, at der inden for den ene eller den anden af de 2 Undergrupper er Undtagelser derfra, saaledes at det kun er muligt at karakterisere hver for sig. Oversigt over Gruppens Inddeling. Forhofterne kugledannede, vidt adskilte. Pro- sternum løber fortil ud i en veludviklet, oftest lang, tapformet Forlængelse, der ligger hen over Mesosternum eller passer ind i en dyb Grube deri Sternoxia. K. Henriksen: Pragtbiller og Smeldere. \ 40559 Forhofterne tapformet fremstaaende, hængende, ikke saa vidt adskilte. Prosternum ender simpelt bagtil, højst med en ganske svag Spids, der ingen Forbindelse har med Mesosternum. Malacodérm ata. Sternoxia. Kroppen er langstrakt, hvælvet eller flad, nøgen eller behaaret, Haarene ofte uddannede som flade, metalliske Skæl. Følehornene 11-leddede, kam-, sav- eller traaddannede; ofte er kun et yderste Parti paa flere eller færre Led savtakket, medens de indre Led er smalle og simple. Derved kan disse Følehorn gøre Indtryk af at være kølle- dannede, men kun hos en enkelt Form, Trixagus, findes en tydelig Følehornskølle. Forhofterne kugleformede. Prosternum løber bagtil ud i en tapagtig Forlængelse (se nedenfor). Baghofterne er brede, trukket ud paa tværs, hos alle de dan- ske Familier med den frie nedadvendende Flade uddannet til et pladeformet bagudrettet Blad, Laar- dækket, hvis indre bredeste Del dækker hen over Trochanterfæstet, medens Laaret delvis kan skjules under den ydre, smallere Del. Alle Fødder 5-led- dede, de 3 — 4 første Led ofte brede og flade. Bag- kroppen hos alle danske Familier med kun 5 frit- liggende Bugled, i Virkeligheden Nr. 3 — 7. I det flg. vil de dog for at undgaa Misforstaaelser blive betegnet som Nr. 1 — 5. Den forreste Del af Panden, Epistoma (for- skellige Forfatteres Clypeus), er hos Smelderne ofte afgrænset fra den ovenfor liggende større, bageste Del af Panden ved en Tværkøl ; hos mange er dog denne Tværkøl reduceret til en kort Liste paa hver Side, og den repræsenterer aldrig en virkelig Skillelinje; hele Panden med Epistoma danner i Virkeligheden ét Hele, og Epistoma er derfor ikke, som det ofte antages for at være, noget Clypeus. Et egentligt Clypeus (d. v. s. en Kitinisering i Bindehuden mellem Pandens (Epi- stomas) Forrand og Labrum) findes ikke hos Ster- noxierne. Paa de enkelte Thoraxled betegner Notum den uparrede Rygplade, Pronotum følgelig hele Pro- thorax's Overside („Halsskjoldet" eller „Brystet"). Denne Rygplade er saa stor, at den paa hver Side slaar sig et Stykke om paa Prothorax's Underside. Sternum betyder paa samme Maade den uparrede Bugplade paa et Thoraxled. Angaaende Sidedelenes (Pieurernes) Hovedbestanddele, Epimer og Epistern henvises til Fig. 4 og 43. Navnlig Mes-Epimerens Forhold har systematisk Betydning (indenfor Smel- derne). Prosternum udsender bagtil i Midten mellem Forhofternes Ledskaale en bagudrettet tapagtig Forlængelse, Forbrysttappen, der hos Bupresterne er bred, flad, liggende hen over Mesosternum i en flad Udhulning, der nøjagtig passer til Tappen, saaledes at denne ligger fast, skal altsaa kun tjene til at skabe større Fasthed i Ledføjningen (Fig. li). Hos Trixagider, Eucnemider og Smeldere vil man derimod, om man løfter Forbrysttappen ud af sit Leje paa Mesothorax, se, at dette Leje ingenlunde er afpasset alene efter Tappen, thi det ender altid m bagtil i en dyb Grube, der danner Skeden om en Bitap, Springtornen, paa Forbrysttappen. Hos de Former, hvor Prothorax's Ledføjning er mindst fri (Eucnemider og Trixagider), er Springtornen stærkt op- adrettet, saa at den om- trent ikke ses, om man betragter Forbrysttappen — efter at have løftet den ud af sit Leje — nedenfra (Fig. lii). Hos de Former (Smeldere), hvor Ledføjnin- gen bliver friere og Meso- thorax springer mere frem, faar Springtornen en mere horizontal, bagudrettet Ret- ning, og kommer derved til ^ at rage frem bag Forbryst- tappens Ende. I dette Til- Fig. 1. Hoved og Prothorax, fælde betegnes Grænsen set fra venstre Side, af I Agri- mellem Tap Og Springtorn lus viridus, II Trixagus der- mestoides, III Ectinus aterri- ved en Større eller mindre mus, IV Athous hæmorrhoi- ^^^^ ^^^ jj^j^^ ^^ andet dalis. C Hofteskaal, F For- ' brysttap, H Hagedække, M end den virkelige Forbryst' Kindbakker (Mandibler), O . _„ c^:a^ /c;« i \ t;i Overlæbe (Labrum), P Pande- ^aps Spids (Flg. 1„,). Til liste eller -rand, S Springtorn, sidst, hos de Smeldere, hvor Sr Siderandkant paa Prono- _ ,„.. ,,. i.i^i>- tum. Ledføjnmgen bliver helt fri og aaben forneden, svinder ogsaa Tanden bort og dermed det sidste Spor af Springtornens oprindelige Udspring, og Tappen løber nu uden Afbrydelse i ét med Springtornen (Fig. liv). For Form forhold, især Legemsform, er for at faa en mere konsekvent Betegnelse de botaniske Udtryk be- nyttede. De illustreres bedst ved følgende Skema. a. Oval. Længden ca. 2 Gange Bredden. Jævnt run- dede Sider. Spidserne butte. Største Bredde i Midten. b—c. Aflang. Længden 3—4 Gange Bredden. De 2 Yderpunkter i Varieringen kaldes henholdsvis bredt aflang (Fig. 2b) og smalt aflang (Fig. 2c). Siderne paa et kortere eller længere Stykke parallele. Spidserne butte. d. Elliptisk. Længden ca. 2 Gange Bredden. Jævnt rundede Sider. Spids i begge Ender. Største Bredde i Midten. e— f. Lancetdannet. Længden 3—4 Gange Bred- den. De 2 Yderformer er bredt lancetdannet (Fig. 2e) og smalt lancetdannet (Fig. 2f). Jævnt rundede Sider. Spids i begge Ender. Største Bredde i Midten. g. Ægdannet. Længden ca. 2 Gange Bredden. For- enden spids, Bagenden bredere og afrundet. Den største Bredde bagved Midten. — Er det Forenden, der er bredt afrundet og Bagenden spids, medens den største Bredde er foran Midten, kaldes Formen omvendt ægdannet. Former, hvis Bredde er meget mere end det halve af Længden, kaldes henholdsvis bredt ovale, bredt el- liptiske eller bredt ægdannede. 6 Mellemformer mellem de nævnte betegnes ved at kombinere 2 Udtryk sammen, f. Ex. æg-lancetdannet, smalt aflang-omvendt ægdannet, lancetdannet-noget aflang o. s. V. — Men naturligvis maa man huske paa, at For- men af et Insekt sjælden passer helt til en Betegnelse, Prothorax og Vingedækkerne gaar jo f. Ex. kun sjælden saa nøjagtig i Fortsættelse af hinanden, at hele Dyrets Siderand bliver en jævnt fortsat Linje. Den for- og bagtil ligelig tilspidsede Form (elliptisk og lancetdannet) er ogsaa sjælden. Selv om Vingedækkerne bagtil er typisk elliptiske eller lancetdannede, er Hovedet omtrent altid forholdsvis bredere og brat afrundet. Formen bliver der- for æg-lancetdannet eller, om Dækvingerne paa et Stykke er parallelsidige, aflang-lancetdannet, Former som især findes indenfor Gruppen Sternoxia. Ved Pronotums Længde forstaas Længden langs Midtlinjen, ved dets Bredde Bredden paa det bredeste Sted, sædvanlig altsaa bagtil; men naar Baghjørnerne er udspærrede, maales den dog lige foran det udspærrede Stykke. Hvad angaar den geografiske Udbredelse af de enkelte Former, da har ingen af de i Danmark fundne Arter deres Hovedudbredelsesomraade længere Nordpaa; ingen af de nordskandinaviske Arter gaar saa langt Sydpaa som til Danmark. De hos os forekommende Arter hører alle hjemme i Mellemevropa, hvorfra nogle har udbredt sig over hele Evropa fra Nord til Syd. De fleste har dog en mere begrænset Udbredelse. Af Grænselinjerne har især Nord- grænsen Interesse for dansk Fauna, idet Nordgrænsens Beliggenhed er én. af de Faktorer, der bestemmer Artens Hyppighed her i Landet. En Art, hvis Nordgrænse ligger i Skaane, er sjældnere her end én, hvis Nordgrænse lig- ger i Lapland, forudsat da, at den førstes Nordgrænse er naturlig o: bestemt af de klimatiske Forhold (og af Næ- ringsplantens geografiske Udbredelse), og ikke af, at Arten endnu er paa Vandring og endnu ikke har naaet saa vidt frem, som den er i Stand til. De sidstnævnte Arter vil dog selvfølgelig blive almindeligere her, jo længere Arten trænger Nordpaa. Det er interessant at se, at den Ud- bredelse, der Østen om Østersøen er gaaet fra Østprøjsen til Østersøprovinserne og Finland, og den Udbredelse, der over Danmark er gaaet til Sydsverige og derfra læn- gere Nordpaa op i Sverige og Norge, ikke er fulgtes ad, og at Nordgrænsen for en Art derfor almindeligvis ligger for- skellig paa de 2 Sider af Østersøen; nogle er trængt længst frem mod Nord paa den finske Side, medens andre derimod paa den svenske Side er trængt længst Nordpaa. Oversigt over Familierne. 1. 1. og 2. Bugled paa Bagkroppen sammenvoksede uden nogensomhelst Bindehud. 2., 3. og 4. Bugleds Bagrande rager derimod tagformet ud over de henholdsvise næste Bugleds For- rande. Forbrysttappen hvilende paa en flad Fure paa Mesosternum, uden nogen Spring- torn 1. Buprestidæ. F a h Pig. 3. Hovedet set forfra af a Xylobius corticalis, b Trixagus dermestoides. F Føle- hornsfure, L Overlæbe. Ogsaa 1. Bugleds Bagrand rager tagformet frit ud over 2.s Forrand. Forbrysttappen med en Springtorn, der hviler i en dyb Grube ind i Mesosternums Forrand 2. Kinderne med Følehornsfurer (Fig. lii, 3a, 3b). Alle 5 Bugled ensartet forbundet indbyrdes. . 3. Kinderne uden Følehornsfurer (Fig. 1 iii, liv). Mellem 4. og 5. Bugled findes (undt. hos Cam- pylus) en stor, i frisk Tilstand synlig Bindehud, saa at 5. Bugled er frit bevasgeligt. De 4 første 8 Led er indbyrdes ubevægelige uden synlig Bindehud 4. Elateridæ. 3. Følehornene fæstede foran Øjnene. Overlæbe findes (Fig. 3b) 3. Trixagidæ. Følehornene fæstede mellem Øjnene. Overlæbe mangler (Fig. 3a) 3. Eucnemidæ. 1. Fam. Buprestldæ (Pragtbiller). Prothorax ikke bevægeligt, hvælvet i Flugt med Vingedækkerne. Forbrysttappen er fritliggende og naar helt tilbage til Metasternum. Bagbrystets Episterner brede, dets Epimerer enten ikke syn- lige fra Undersiden (skjult under Vingedækkerne) eller kun visende et lille Parti bagtil. Solskinsdyr med smukke, /~\ Tx .^ især metalliske Farver. De /^V"'^' /^ \,-^ smukkeste og største Yox- Em,'"''_V.'-t^^ ^^^^^"^ "^^r ^r tropiske. ^' 'f^^^kjS%^-^^~^s^ Af de i det følgende be- \in^^ V_9-^^Y=rr'^^ handlede Slægter og Arter Em,.. //v/ L-^-l-Al ^^ ^QVQ ikke fundet ynglende /^-~-r''7^*^'^^-^^^^~^^~~\ ^^^ ^ Landet, kun taget i Il ^^^^^^^fi=^ indført Træ, især fra vore Fig. 4. Thorax af en Pragt- Nabolande, men da de yng- bille (Euchroma Goliath), set ler dér, er der intet princi- fra neden. Cx Hofte (Coxa), j^j^ ^jj hj^^^j. ^ ^^ fl^^e Em Epimer, £s Epistern, ;VNotum, SSternum, rnTro- eller færre af dem ogsaa chantin, /, 2, 3 betegner de kunde gøre det hos os, og 3 Thoraxled (Pro- Meso-, ^e er derfor alle medtaget Metathorax). 1 det følgende. Buprestlarverne er karakteriserede ved deres lang- strakte, mer eller mindre kølledannede Form, ved at mangle Ben og Cerci og ved deres Aandehuller (Spirak- ler), der er meget karakteristiske. Hovedet (Fig. 5), der er meget stort, omvendt hjerte- formet, ses kun lidet. Den lille, forreste, synlige Del er 9 Fig. 5. Hoved med Pro- thorax (punkteret) af Larven til Chrysobothris affinis, set ovenfra. stærkt kitiniseret, medens Størstedelen er svagt kitiniseret og trukket tilbage i den indkrængede Forpart af Prothorax, der derfor er meget omfangsrigt. Nakkehullet er meget stort, v-formet. Øjne mangler. Følehornene ersmaa, 3-led- dede, 1. Led er det. største. Da de indre Led er blødhudede mod Spidsen, kan Følehornene trækkes ind i „sig selv" som en Kikkert; dette gælder især det yderste Led, der sædvanlig er trukket helt ind, saa at Følehornene sjælden viser sig med mere end 2 Led. Mund- delene smaa. Overlæben (Labrum) er bredt 4-kantet og er indleddet paa det brede, stærkt kitiniserede Epistoma, der bagtil fortsættes i det 3-kantede Pandeskjold (Fron- tale), hvis bageste Spids naar lige til Nakkehullets forre- ste, øvre Spids. Kindbakkerne er smaa, kraftige, hvælvede udadtil, mer eller mindre hule paa den indvendige Side, med en Tværliste lidt ovenfor Ledhovedet. Kæbernes Cardines er 3-kantede og vokset sammen med Under- læbens Submentum. Fra de 2 Cardines udgaar de 2 Siders frit fremragende Stipites, der hver kun bæ- rer en 2-leddet Palpe og en kort Flig, af Schiødte tydet som Yderflig. Det 3-kantede Submentum fort- sætter sig bagtil i en Strube- plade (Gula), der bagtil naar Nakkehullet. Hypo- pharynx er bredt, velud- viklet. Som Læbepalper har man tydet et Par smaa Dan- nelser (der iøvrigt ofte mangler), der imidlertid er anbragt paa et for Læbepalper usædvanligt Sted. Thorax er sæd- Fig. 6. Kæber og Underlæbe af Larven til Chrysobothris affinis. C Cardo, G Gula, H Hypopha- rynx, L.e. Yderflig, M Mentum, P. 1. Læbepalper, P. m. Kæbe- palper, S Stipes, Sm Submentum. 10 Fig. 7. Spirakel af Larven til Trachys minuta. vanlig bredt og da navnlig det store Prothorax, der om- giver den største Del af Hovedet. Bagkroppen er slan- kere, Leddene ikke saa brede i Forhold til deres Længde, saa at de fleste Buprestlarver ser kiledannede eller endog kølledannede ud. De 9 Par Spirakler fin- des i Ledhuden mellem Pro- og Mesothorax og paa 1.—8. Bagkropsled, og de er an- bragt paa den nederste Del af Rygpartiet (Tergum) af Leddene. De fleste Spirakler er smaa, kun Thorakalspiraklet kan være meget stort. Karakteristisk er den ejen- dommelige Spirakeltype (Fig. 7), der minder en Del om Scarabæ-larvernes, idet den langstrakte Spirakelspalte (a) paa den ene Side er begræn- set af en tyk „Bulla" (b), og den anden Side af Spiraklet har Form som en nyreformet, mer eller mindre krum Kitinplade (c), hvori ses en Del langstrakte, lysere Par- tier (d), hvorigennem Indaandingen sker. Kun Udaandin- gen sker gennem Spirakelspalten. Larverne er Planteædere. De fleste gnaver Gange i Træbark eller i Veddet, men nogle (især Trachys) lever minerende i Blade, o: lever mellem Bladets 2 Hudlag, som de lader uskadt, medens de æder bort af det mellem- liggende Bladkød. Pupperne (Fig. 8), der ligner de voksne Dyr, er uden saadanne Børster, som Smel- derpupperne har. Derimod udmærker de sig ved, at Bagkropsleddene er veladskilte og har meget store Pieurer (Sidedele). Da kun faa Larveformer er kendt her fra Danmark, er følgende Bestemmelses- tabel til alle de i Danmark forekommende Slægter (undtagen for Melanophila, af hvil- ken ingen Repræsentant kendes*)) med en- Fig. 8. Puppe af Chrysobo- thris affinis (efter Schiødte). *) Den vil dog formentlig vise sig at ligne Phaenops-Larven, da de to Slægter staar hinanden meget nær. 11 kelte Rettelser taget efter Perris: „Larves de Coléo- ptéres". Oversigt over Larverne til de danske Buprestslægter. 1. Prothorax en Smule smallere end Mesothorax. Baade Over- og Undersiden med en Række mørke Kitinskjolde. Anus en Tværspalte . . . Tråchys. Prothorax bredere end de 2 andre Thoraxled. Ikke mørke Kitinskjolde paa alle Kropleddene. Anus en Længdespalte 2. 2. Analleddet stort, i Spidsen med 2 stærkt kitini- serede Forlængelser A g r 1 1 u s. Analleddet ender simpelt afrundet eller med svage, nærmest kegledannede Sidelæber 3. 3. Pronotum uden Muskelfurer. Hovedet paa Si- derne dybt lappet Aphanisticus. Pronotum med et v-formet Muskelindtryk 4. 4. Prothorax's Skjolde glatte 5. Prothorax's Skjolde rynkede eller kornede .... 6. 5. Prothorax's Skjolde matte Dicérca. Prothorax's Skjolde skinnende Anthåxia. 6. Prothorax meget stort. Meso- og Metathorax bredere end Bagkroppen 7. Prothorax mindre. Meso- og Metathorax næppe bredere end Bagkroppen Phåenops. 7. Labrum svagt takket i Randen; de 2 Hjørne- takker store og tydelige. Kindbakkerne i Spidsen 3-spidsede Chalcophora. Labrum ikke takket. Kindbakkerne i Spidsen 2-spidsede (paa Underkanten findes desuden omtrent ved Midten en lille Bitand) 8. 8. Prothorax's Skjolde med kegleformede Korn (Fig. 12b) Chrysobothris. Prothorax's Skjolde med Korn, der er trukket ud paa tværs og i Midten hæver sig tand- formet op (Fig. 12a) Bupréstis. Trdchys minuta (Fig. 9). Kindbakkerne er tvespidsede. Pro- og Mesothorax's Rygside har paa hver Side af Midtlinjen en lille rund Grube. Paa tilsvarende Sted findes paa Metathorax og paa 2.-8. Bagkropsled Gangvorter, altsaa ialt 8 Par. Paa Kroppens Underside findes Gangvorter paa Metathorax og 2.-7. Bagkropsled, altsaa ialt 7 Par. Paa alle Leddene 12 findes mørke, stærkt kitiniserede Ryg- og Bugskjolde, der er sammensat af flade, netformet forbundne Korn. Pro- thorax's Rygskjold (Pronotum) er stort, smallere fortil end bagtil og afskaaret for begge Ender, med et svagt Muskelindtryk. Mesothorax har 2 kile- dannede Skjolde, og Metathorax's Rygskjold er korsformet. De 7 forreste Bagkropsleds Ryg- skjolde svarer til Metathorax's, men den bagud- rettede Arm paa Korset mangler, hvad den og- saa kan gøre paa Metathorax. 8. Bagkropsled har et liniedannet Rygskjold, og 9. og 10. Leds Ryg- skjold er nærmest 4-kantede, men med en kort afskaaret forreste Forlængelse. Bagkroppen smal- ner jævnt af bagtil. Paa de forreste 8 Bagkrops- led er Sidedelene (Pieurerne) fremspringende, Fig«9- halvkugleformede, besat med Børster. Gat- Trachvs ^^^^^^^^^ ^^ tværstillet, beliggende mellem 2 minuta. Læbedannelser, hvoraf den nederste er længst. Længde 7 mm. Minerer i Bladene af Hassel {Corylus avellana) og Pil {Salix caprea). Ågrilus viridis (Fig. 10). Kindbakkerne i Spidsen udelte. Læbepalper mangler ganske. Prothorax er omtrent dobbelt saa bredt som langt, Meso- og Metathorax lige store, ^/s saa lange og ca. ^/s saa brede som Pro- thorax. Prothorax med et .lille, utydelig afsat, omtrent cirkelrundt Rygskjold med en enkelt uparret Muskelfure. 1.— 9. Bagkropsled er af samme Bredde som Prothorax, 1. og 7. omtrent af Længde med, 2.-6. noget længere end dette. 8. og 9. Led omtrent af Længde med Meso- og Metathorax. Bagkropsleddenes Pieurer vel af- Fig. 10. satte, store, med rundede Sider. Ingen Gang- Larven vorter. Sidste Bagkropsled ender med 2 sammen- ågrilus trykte, trekantede, noget konvergerende, stærkt viridis 13 kitiniserede Dannelser, der hver løber ud i en but Spids og som baade paa Over- og Underkanten har 2 tydelige Tænder. Over- og Underkanterne løber et Stykke op ad Segmentets henholdsvis Over- og Underside og er bøjet stærkt indefter mod Segmentets Midtlinie. Imellem disse 2 Klapper ligger Gattet. Længde 15 mm. Taget i Pil og angives desuden fra Pors {Myrica gale). Agri lus angustulus har Mellem- og Bagbrystet af omtrent samme Bredde som Bagkropsleddene (ca. '-^Is af Forbrystets Bredde). Sidste Bagkropsleds Forlængelser er i Spidsen tværafskaarne. Længde 10 mm. Lever under Bark paa Eg og (ægte) Kastanie. Agrilus coeruleus har sidste Leds Forlængelser skarpe, imod Spidsen noget indadbøjet. Taget (i Tysk- land) i Stængler af Lonicera tartarica. Agri lus laticornis har sidste Leds Forlængelser korte, lige. Taget (i Tyskland) i Stængler af Rosa pimpi- nellifolia og rubiginosa, hvor de foraarsager en Opsvulm- ning af vedkommende Stængelparti. Chrysobothris affiinis (Fig. 11, 12 b). Prothorax er bredere end langt og 3 Gange bredere end Bagkropsleddene, paa Oversiden med et stort, kraf- tigere kitiniseret Skjold (Pronotum), der er besat med kegleformede Korn (Fig. 12 b) og har et Par bagtil diver- gerende Muskelindtryk. Paa Protho- rax's Underside findes et lignende Skjold (Prosternum), der imidlertid kun har et uparret sagittalt Muskel- indtryk. Mesothorax er meget smallere og ca. 4 Gange kortere end Prothorax. ^. ° ^ o , . ,. Fig- IL Larven til Metathorax er noget afsmalnende bag- chrysobothris affinis. til og har Midtpartiet lidt indtrykt. 2.-8. Bagkropsled er af omtrent ens Størrelse, ca. 'la af Prothorax's Længde og Bredde. Bagkropsleddenes Side- 14 dele (Pieurer) er vel afsatte, med afrundede Sider. Paa 2.-8, Bagkropsled findes et Par Gangvorter paa Over- siden af hvert Led, paa Undersiden findes derimod ingen Gangvorter. Længden 40 mm. Lever i Barken paa Eg, men ogsaa paa Bøg, og kan undertiden derfra vandre ind i Splinten og gøre Skade. Bupréstis rustica (Fig. 12 a). Legemsformen omtrent som hos Chrysobothris. Pro- thorax er dog kun dobbelt saa bredt som Bagkropsled- ^^ ^f^ -os. -'^ leddene, og Pronotum ""^ »«c>, "^^ "^ J^ -^ er besat med paa '^ ,^ '^ "^ tværs udtrukne, kile- ^ h dannede Korn, hvis Fig. 12. Kornbesætning fra Pronotum Ryg i Midten løber af Larven til a Bupréstis rustica, fc Chry- ud i en bred Tand. sobothris affinis. d„„u„^ ^„ ^ i^„ Bagkroppen mangler tillige Gangvorter baade paa Over- og Undersiden. Længde 35 mm. Lever i Fyr. Medtages alle de i Danmark tagne Buprester har vi et Antal af 10 Slægter med 18 Arter. Oversigt over Slægterne. 1. Øjnene langt fjernede fra Pronotums Forrand (Fig. 14 a), Kinderne længere end Øjnenes Tværmaal 1. Aphanisticus. Øjnene helt eller næsten berørende Pronotums Forrand (Fig. 14 b), Kinderne meget kortere end Øjnenes Tværmaal 2. 2. Pronotum udsender bagtil i Midten en stump- vinklet Forlængelse, der rager langt længere bagud end Pronotums Baghjørner (Fig. 20 — 22). 2. Tråchys. Pronotums Baghjørner og Midten af Bagranden ligger i omtrent en lige Linje, idet Pronotums Bagrand enten er omtrent lige eller med 2 Bugter fremefter, 1 for hvert Vingedække (f. Ex. Fig. 29 og 23) 3. 15 3. Det savtakkede Følehornsparti paa Ydersiden af hvert Led med et tæt punkteret (egtl. pore- besat) mat Areal (Fig. 13a) 6. Chalcophora. Intet saadant mat Areal, idet alle Porerne paa hvert Led er nedsænkede i en Grube (Fig. 13 b). 4. 4. Kløerne med en stor Tand nær Basis (Fig. 15 a), Basis af hvert Vingedække passer stump- vinklet ind i Pronotums stærkt tvebugtede Bagrand (Fig. 23) . . 3. A g r i 1 u s. Fig. 13. 6.-8. Føle- hornsled af a Chalco- phora mariana, b Bu- prestis rustica. a b Fig. 14. Hovedet, set fra oven, af a Aphanisticus pusillus, h Agrilus viridis. -5^ V^ a o Fig. 15. Klo af a Agri- lus, h Chrysobothris. Kløerne simple, utandede (Fig. 15 b), sjælden med en Basalfortykkelse paa Indersiden, men i saa Fald er Pronotums Bagrand lige af- skaaret 5. 5. Forlaarene fortykkede og forsynede med en stor trekantet Tand, Følehornene svagt knæbøjede med langt, tykt Basalled og langt 3. Led (Fig. 17) 4. Chrysobothris. Forlaarene utandede. Følehornene ikke knæede, deres Basalled ikke paafaldende fortykket eller langt, 3. Led i det højeste lidet for- længet 6. 6. Pronotums Bagrand lige afskaaret (Fig. 29) ... . 5. Anthåxia. Pronotum med 2 mer eller mindre tydelige Indbugtninger 7. 7. Vingedækkerne med 5—10 Ribber 8. Vingedækkerne tæt uregelmæssig punkterede, uden tydelige Ribber 9. 8. Den fint rundtakkede Siderand paa Pronotum ikke skarpt afsat, fortsætter sig helt til Pro- 16 notums Forrand. Kæbepalpernes Endeled 3- kantet (Fig 18 a) 7. D i c é r c a. Pronotums Siderand med en skarpt afsat men smal Kant, der sædvanlig fortil udviskes. Kæbepalpernes Endeled cylindrisk-ovalt (Fig. 18b) 8. Bupréstis. Fig. 16. Følehorn af a Melanophila, b Phaenops. Fig. 17. Chrysobothris affi- nis. a Følehorn, b Forlaar og Forskinneben. 9. Følehornene svagt savtakkede fra 4. Led (Fig. 16a). Hvert af Vingedækkerne ender bagtil i en lille, tornagtig Spids 9. Melanophila. Følehornene svagt savtakkede fra 3. Led (Fig. 16 b). Vingedækkernes Spidser ikke trukket tornformet ud 10. Phaenops. Fig. 18. . De 2 yderste Kæbepalpeled af a Di- cerca, b Bupréstis. 1. Åphanisticus Latr. Øjnene staar, set ovenfra, fortil dets Siderand. paa Hove- Følehornene stærkt nærmede hin- 17 anden og næsten anbragt paa Hovedets nedad- vendte Side. Følehornenes savtakkede Parti (8. — 11. Led) danner en 4-leddet Kølle. Hovedet er lidt smallere end Prothorax, furet. Kroppen smal, sort med Metalglans. Pronotum med ophøjet Siderand og foran Midten med en Tværfure, der — omend sjælden — kan mangle. Scutellum tre- kantet, meget lille. Fødderne er paafaldende korte. Kløerne utandede. 1. A. pusillus Oliv. (Pig. 19). Aflang lancetdannet. Mørkt broncefarvet. Pronotum spredt og fint navlepunkte- ret, bagtil i Midten med en svag Længde- grube, dets Baghjørner spidse. Vinge- dækkerne punkterede, Punkterne paa hvert Vingedække saa nogenlunde staa- ende i ca. 8 Længderækker, Rækkerne tydeligst paa den indre Vingehalvdel. Længde 2,5—3 mm. Stedegen og enkeltvis. Sjælland (Tis- vilde, Bognæs, Nykøbing Lyng, Rørvig), Bornholm (Rønne, Hasle), Jylland (Aal- borg). Sønderjylland (Stranden ved Hjerp- sted nær Tønder). Paa solaaben, sandet Bund, paa Marehalm, inden i hvis Stæng- ler Larven sikkert lever. Juni. Udbredelse: Mellemevropa med England. Mod Nord til Vestergotland i Sverige og Vestprøjsen. Fig. 19. Aphani- sticus pusillus. 2. Trdchys Fabr. Legemsformen bred, ofte næsten trekantet. Føle- hornenes 5 yderste Led (7. — 11. Led) savtakkede. Pronotum meget bredere end langt. Scutellum trekantet, meget lille. Fødderne korte. Kløerne med en Tand nær Basis. K. Henriksen: Pragtbiller og Smeldere. 2 18 Oversigt over Arterne. 1. Pronotum tæt ved hvert Forhjørne med en bagud forlænget Grube. Vingedækkerne med en fin, ophøjet Linje fral Skulderen til Spidsen, et Stykke inde paa Vingedækket (Undersl, Ha- broloma Th.) 3. nåna. Pronotum uden Gruber ved Forhjørnerne. Vin- gedækkerne uden nogen fin, ophøjet Linje (Undersl. Tråchys s. str.) 2. 2. Skuldrene udstaaende som et Par stumpe Knu- der, der indefter er begrænset af et bøjet Indtryk 1. minuta. Ingen udstaaende Skulderknuder .. . 2. troglodytes. 1. T. minuta L. (Fig. 20). Omvendt ægdannet, Vinge- dækkernes Siderande paa en Strækning omtrent parallele. Sort, Oversiden med Bronce- glans, aabent og ujævnt punk- teret. Dækvingerne mørkt violette, med hvide Haar, der danner 3—4 uregelmæssige, afbrudte Tværbaand i de flade og ujævne, grubeformede Tværfordybninger. Bagtil langs Sømmen et bredt, fladt Længde- indtryk. Pande og Isse med en Længdefure, der breder sig stærkt ud fortil. Længde 3 — 3,5 mm. Udbredt: Sydsjælland, Lolland (Købelev, Christians- sæde, Frejlev, Ryde, Roden), Falster (Redsle Skov), Jylland (Hobroegnen). Sønderjylland (Sønderborg). Især paa Hassel og Lind. Juni— Juli. Udbredelse: Evropa, helt op til Lapland. 2. T. troglodytes Gyll. (Fig. 21). Bredt omvendt ægdannet. Mørkt kobberblaat farvet. Hoved og Prono- tum yderst fint punkteret. Vingedækkerne mørkt metal- blaa, spredt og fladt smaagrubede, grovt og aabent punk- teret. Punkterne delvis staaende i Rækker. Længde 2,3— 3 mm. Fig. 20. Trachys minuta. 19 Sjælden og stedegen. Sjælland (Lundtofte v. Dyrehaven, Gel Skov, Sandbjerg, Ørholm Fælled, Frede- riksværk Skov, Klosterishegn, 0- bjerggaard i Sydsj.), Bornholm. Paa solaaben Sandbund paa Hieracium p ilosella. Maj— September. Udbredelse: Syd- og Mellem- evropa med England. Mod Nord til Christianiaegnen, Halland og Livland. Pig. 21. Trachys troglo- dy tes. 3. T. nåna Hrbst. Bredt om- vendt ægdannet. Sort med Metal- glans. Pronotum næsten glat. Hjørnegruben med en dyb, bagudgaaende, krummet (indefter konvex) Længde- fure (Fig. 22). Vingedækkerne tydelig punkteret. Punkterne noget rækkestillede. Panden fordybet. r\ Prosternum med et stort Hagedække. Længde 2—2,5 mm. Meget sjælden. Bornholm (Hamme- Fig. 22. Pronotum ren) paa Geranium mellem Klipperne. af Trachys nana. juni. Larven angives at leve i Snerle (Convolvulus arvensis) og Storkenæb (Geranium sanguineum). Udbredelse: Evropas Fastland. Mod Nord til Chri- stianiaegnen, Ångermanland og Mell. Finland. 3. Agrilus Curt. Formen smalt aflang lancetdannet. Følehornene savtakkede fra 4. Led. Pronotum fint og tæt tvær- rynket, med dobbelt Siderandlinie (Fig. 1), sæd- vanlig desuden tæt indenfor Baghjørnet en køl- agtig Fold, der gaar et Stykke fremad paa Prono- tum. Scutellum bredt og kort, bagtil tilspidset, sædvanlig med en fin Tværkøl. Vingedækkerne tæt punkterede, uden Striber eller Ribber. Bag- fødderne saa lange som Skinnebenene. 2* 20 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne jævnt, kort silkehaaret. . olivicolor. Vingedækkerne nøgne (eller kun mikroskopisk fint behaaret) 2. Fig. 23. Pronotum af A. lati- cornis. Fig. 24. Følehorn af a A. laticornis d", b A. laticornis 9- 2. Pronotum mindst 1^/2 Gang saa bredt som langt, paa Siderne tydelig rundet, den lille Kølfold ved Baghjørnerne kort og bøjet, ofte noget utydelig (Fig. 26) 3. Pronotum længere, ikke stort bredere end langt, sædvanlig med temmelig lige, bagtil let ind- snævrende Sider. En lang Kølfold gaar fra Baghjørnet frem omtrent til Pronotums Midte (Fig. 23) 4. Fig. 25. 5. Bugled af a A. viridis, b angustu- lus 9j c angustulus d". 3. Issens Punkter flyder sammen til lange, smalle, tætstillede fuldstændige Længderynker. 2. viridis. Issens Punkter langagtige, frie, ikke sammen- flydende i Længderynker 1. coeruleus. 4. Følehornene meget brede (Fig. 24 a) 3. laticornis d". Følehornene smallere (Fig. 24b) 5. 5. 2. Bugled paa Bagkroppen med 2 Knuder i Midten nær Bagranden 4. angustulus d- 2. Bugled uden Knuder 6. 21 6. 5. Bugled i Spidsen dybt indbugtet (sml. Fig. 25c). 3. laticornis 9- 5. Bugled i Spidsen kun svagt indbugtet (Fig. 25b). 4. angu'stulus 9. [A. olivicolor Kiesw. (olivåceus Ratz.). Olivengrøn med Bronceglans. Pronotum omtrent parallelsidet. Køl- folden fra Baghjørnet lang og lige fremadrettet. 5. Bugled hos (S med en dyb Længdefure og 2. Bugled samtidig med 2 Knuder i Midten nær Bagranden. Længde 4—6 mm. Kun taget i Sønderjylland (Sønderborgegnen). Udbredelse: Mellemevropa. Mod Nord til 0. og V. Gotland i Sverige og til Østprøjsen og vil derfor maaske kunne findes i Danmark]. 1. A. coeruleus Rossi. Blaa (Stamformen) sjælden grøn (var. virens Schilsky). Issen dybt furet. Prono- tum paa Siderne svagere, ved Grunden tæt rynket punk- teret. 5. Bugled hos begge Køn svagt indbugtet (sml. Fig. 25 b). Længde 5,5— 7 mm. * Sjælden. Jylland (Vejle, Kolding). Sønderjylland. Paa Kaprifolium (Lonicera periclymenum). Slutn. Juni — August. Udbredelse: Syd- og Mellemevropa. Nordgrænsen i Sydjylland og Livland. 2. A. viridis L. (Fig. 26). Ensfarvet grøn (Stam- formen), eller blaa (var. n 6 c i v u s Redt.), eller kobberfarvet med grønne Vinge- dækker (var. 1 i n e å r i s Fabr.), eller ens- farvet gyldent kobberfarvet (var. fag i Ratz.), eller mørkt broncefarvet (var. at er Fabr.). 5. Bugled hos begge Køn bredt afrundet (Fig. 25 a). Længde 6— 9 mm. Ret udbredt. Sjælland (Søndersø, Tokkekøb Hegn, Hillerød, Donse, Tis- vilde, Sorø, Vordingborg), Bornholm, Jylland (Munkebjerg, Silkeborg, Skan- derborg, Herning, Lindum v. Onsild, Lundbykrat v. Aalborg, Dronninglund). Sønderjylland. Træffes ofte sværmende i Middagssolen paa Hassel, Birk og Pil, især "Salix cinerea. Juni— Juli. Udbredt over hele Evropa lige op til Lapland. Fig. 26. Agrilus viridis. 22 A. laticornis 111. (laticollis Kiesw.). Metalgrøn (Stam- formen), sjælden blaalig (var, coeruleus Schilsky). Pro- notum ofte med en fuldstændig Længdefure. De 2 Side- randkanter flyder lige bag Midten pludselig sammen til en enkelt, der fortsættes til Basis. 5. Bugled hos begge Køn med en dyb Indbugtning i Spidsen (sml. Fig. 25 c), hos c5" tillige med en svag Længdefure. d"s Følehorn meget brede (Fig. 24 a), dens Forskinneben buede. Længde 5— 6 mm. Ikke almindelig. Sjælland (Stenholt Vang, Boserup, Bognæs, Svendstrup v. Borup), Fyn (Odense), Lolland (Ma- ribo, Bremersvold, Frejlev og Roden Skove, Merritskov), Falster (Redsle Skov), Jylland (Sødringholm v. Mariager). Paa Eg, Hassel og Lind. Juni — August. Udbredelse: Mellemevropa med England. Mod Nord til V. og 0. Gotland og til Østprøjsen. 4. A. angustulus 111. (olivåceus Gyll.) Grøn (Stam- formen), sjælden er Vingedækkerne violblaa, og da er sæd- vanlig ogsaa Pronotums Siderande blaa (var. Gyllenhåli Schilsky). De 2 Siderandkanter paa Pronotum konverge- rer mere jævnt bagud til de smelter sammen. 5. Bugled hos i?jj iTJi Ph. cyanea, & 5. Bug- agtigt. Bagføddernes 1. Led kun led af M. acuminata, lidet længere end 2. Led. 5. Bugled c 5. Bugled af Ph. tværafskaaret (Fig. 33 c). Længde 8— cyanea. 11 mm. Af og til paa Havnepladser (især København), uden Tvivl indført med Naaletræ (Fyr) fra Nabolandene. August. Udbredelse: Evropas Fastland lige op til Lapland og Mellem-Finland. 2. Pam. Trixagidæ. (Throscidæ) Hele Oversiden fint haaret. Epistoma ikke tre- kantet udbredt foran Følehornenes Fæste. Pro- thorax ikke bevægeligt, ret fast forbundet med Vingedækkernes Basis, som det omfatter med de forlængede, spidse Baghjørner. Forbrysttappen 30 parallelsidet, bred, paa Siderne randet, gribende hen over hele Mesosternums Længde, spids, med skarpt afsat, opadrettet Springtorn. Metathorax's Epimerer smalle. Udviklingsstadierne er ikke beskrevet, men det vides, at Trixagus-Larven lever i Jorden, forpupper sig i Maj, og Imago udvikles i Juni. I Danmark 2 Slægter, hvoraf dog den ene kun er fundet 1 Gang (i 1835) og under Forhold, der tyder paa, at den slet ikke har hjemme hos os, men langt længere Syd paa. Oversigt over Slægterne. Følehornene med de 3 yderste Led dannende en (i Virkeligheden savtakket) Kølle (Fig. 34 a) Vingedækkerne med Punktstriber... 1. Trixagus. Følehornene stærkt savtakkede fra 4. Led, uden Kølle. Vingedækkerne uregelmæssig punk- terede 2. D r a p é t e s. 1. Trixagus Kugel. (Throscus Latr.). Prosternum med dybe Følehornsfurer (Fig. lu) men uden Hagedække. 4.«Fodled tolappet. Bag- hofternes Laardækker smalle, lige brede over det hele. Legemsformen højt hvælvet, bredt aflang, noget omvendt ægdannet. Oversigt over Arterne. 1. Øjnene halvvejs delt ved en trekantet Indskæ- ring (Fig. 34 b) 1. dermestoides. Øjnene omtrent ganske delt i 2 Dele ved en smal Indskæring (Fig. 34 c) 2. 2. Panden med 2 tydelige Længdekøle. 2. carinifrons. Panden uden Længdekøle 3. o b t u s u s. 1. T. dermestoides L. (Fig. 35). Bredt aflang, svagt omvendt ægdannet. Brun. Tæt og fint gult be- haaret. Tæt og fint punkteret. Panden med 2 tydelige Længdekøle. Pronotums Siderande foran Baghjørnerne 31 svagt indbuede, d" med en lang, men kun lidet tæt Haarpensel hen mod Spidsen af Vingedækkernes Side- rand. Længde 2,5—3,3 mm. Udbredt. Sjælland (Dyrehaven, Bøllemosen, Donse, Gribskov, Thase), Fyn (Odenseegnen), Lolland (Roden), Jylland (Lindum), Sønderjylland. Især paa lave Planter i Lunde og Skove. Slutn. April— Juni. August. Udbredelse: Evropa. Mod Nord til Christiania-Egnen, Sodermanland og Ålandsøerne. ^ Q, Fig. 34. a Følehorn af Tr. dermestoides, b Øje af dermestoides, c Øje af obtusus og carinifrons. Fig. 35. Trixagus dermestoides. 2. T. carinifrons Bonv. Bredt aflang, svagt om- vendt ægdannet, mest hos d". Mørkebrun. Ret tæt og kort graalig behaaret. De 2 Pandekøle deler Panden i 3 omtrent lige brede Længdefelter, og gaar bagud omtrent til Pronotums Forrand. Pronotums Siderande paa en Strækning svagt indbuede. Længde 2,5—3 mm. Meget sjælden. Lolland (Bremersvold). Juni. Udbredelse: Mellemevropa med England. Mod Nord til Ringerike i Norge, Upland i Sverige og til S. Finland. 3. T. obtusus Curt. (pusillus Heer). Bredt aflang, omvendt ægdannet. Sortebrun. Tæt og kort hvidgraat behaaret. Tæt og fint punkteret. Panden ukølet. Pro- notums Siderande meget svagt, men jævnt rundede, d" med en meget kort Haarpensel paa Siden af Vingedækkerne. Længde 1,5—2 mm, 32 Sjælden. Flatø i Guldborgsund, Falster (Orehoved, Redsle Skov), Jylland (Silkeborg). Juli. Udbredelse: Mellemevropa med England. Mod Nord til Danmark og Østprøjsen. 2. Drapétes Redt. Prosternum med afkortede Følehornsfurer og med Hagedække. Baghofternes Laardækker bredere, men parallelsidede. Legemsformen flad, bredt lan- cetdannet, mindende stærkt om en Smelder. 1. D. mordelloides Host (Lissomus equéstris Fabr.). Bredt lancetdannet. Oversiden skinnende, sort med en stor, oval, rødgul Plet paa hvert Vingedækkes Rod; var. immaculåtus Fleisch. mangler dem dog. Kort og tæt sorthaaret paa Oversiden. Spredt punkteret. Pronotums Sider med en dyb Randstribe. Længde 3—5 mm. Et Par Exemplarer taget 1835 i et Drivhus i Botanisk Have, København. Udbredelse: Mellemevropa. Nord for Tyskland (og Østersøprovinserne) kendes den kun fra isolerede Lokali- teter: foruden den danske kun V. Gotland og Savolaks (Finland). é 3. Fam. Eucnemidæ. Epistoma stærkt trekantet udvidet foran Føle- hornenes Fæste. Følehornene fæstede mer eller mindre nær hinanden i et dybt Sideindsnit paa Hovedet. Prothorax kan bevæges ret frit op og ned mod Vingedækkerne. Forbrysttappen spids med skarpt afsat, opadrettet Springtorn. Meta- thorax's Episterner smalle. Findes især i gamle, raadnende Træer og Træstubbe. De er alle sjældne. Som Familiekarakterer for de faa kendte Eucnemide- 1 arv er maa især anføres den blege, liniedannede eller svagt kølledannede Krop med det ikke indkrængede Hoved, 33 Mangelen af Ben og Øjne, at Mandiblerne har 2 udad- bøjede Spidser, saa at de — formodentlig — arbejder ud- efter ved at lukkes op, og de bifore Spirakler (se under Smelderlarverne). Mundaabningen er meget lille, Mund- delene meget smaa, og Mandibelspidserne gør ved en flygtig Betragtning Indtryk af at være Udvækster paa Ho- vedets Forrand (Epistoma), navnlig naar dette i Forvejen er besat med flere Tænder af tilsvarende Størrelse. De lever alle i.^ Gange i Ved. Der har været ført Strid om, hvorvidt de selv udgnaver de Gange, hvori de færdes, eller om de gaar i andre Insektlarvers Gange og da gør Jagt paa disses oprindelige Beboere. Det maa dog vist anses for givet, at de er Vedædere. Fig. 36. Hoved, set For en fransk Form (Farsus uni- ovenfra, af Larven til color) er der paavist 2 successive Larve- Melasis buprestoides. ._, ^^ ^ (Efter SchiQdte). former, idet den unge Larve nærmest ligner en Hymenopterlarve og først ved et senere Hud- skifte faar en fra dette første Stadie helt forskellig Skik- kelse, bliver en typisk Eucnemidelarve. Af danske Former kendes kun Larverne til Melasis buprestoides og Eucnemis capucina. Mélasis buprestoides (Fig. 37). Øjne mangler. Følehornene er meget korte, 3-leddede, det inderste Led forsynet med et Vedhæng. De er an- bragt udenfor Kindbakkerne, saaledes at kun Spidsen er synlig ovenfra. Kindbakkerne er i den udadbøjede Spids tvedelte, den inderste Gren ender spidst, den yderste kileformet. Kæber og Underlæbe meget smaa, dækkede af Forranden af det store Hypostoma. Kæberne meget reducerede, baade Inder- og Yderflig mangler, og Palpen er kun 1-leddet. Ogsaa Underlæben er reduceret, idet ogsaa der Palperne kun er 1-leddede, anbragt paa et Par indbyrdes frie, divergerende Stipites. Kroppen er K. Henriksen : Pragtbiller og Smeldere. 3 34 blødhudet, hvidlig, med Kindbakkerne, Epistoma, Hovedets Sømme og Prothorax's Skjolde rødlig kitinise- ret. Prothorax er temmelig stort, men sky- der sig ikke som hos Buprest-Larverne ud omkring Hovedet. Det er forsynet med 2 smalle, vinkelbøjede eller T-formede Rygskjolde og 2 T-formede Bugskjolde. Meso- og Meta- thorax smalner svagt af og er ca. 4 Gange saa brede som lange. 1.— 8. Bagkropsled saa brede som Metathorax men 2—3 Gange saa lange. 9. Bagkropsled ender simpelt og er bøjet ske- formet op i Kanten, hos yngre Individer med bølget Kant. Analleddet, 10. Bagkropsled, meget lille. Der er 9 Par Spirakler. Længde 16 mm. Lever i Bøg. Fig. 37. Larven til Melasis buprestoi- des. (Efter Schiødte). Eucnémis capucina (Fig. 38). Hovedet er temmelig langt, stærkt kitiniseret og fortil og bagtil med ophøjet Midte, med en Fure paa hver Side af denne. For- til er Hovedet trukket ud i 7 Tænder paa hver Side, og der foran viser d^ tvedelte Mandibel- spids sig, saa at der ser ud til at være 9 Tæn- der paa hver Side. Prothorax er bredest bagtil og har baade paa Over- og Undersiden paa hver Side af Medianlinien et stærkere kitiniseret 3- kantet Skjold, og paa Forranden en fløjelsagtig Rand. Mellem- og Bagbrystet har ikke andre Udstyrelser end en lignende men lidt bredere Fløjeiskant paa Forrandene. De 8 første Bag- kropsled er ens i Størrelse og alle med en lille fløjelsagtig Plet fortil, baade foroven og forneden, og bagtil paa Leddene med et lille tværelliptisk p. ^g Skjold. 9. Bagkropsled er lidt større end de Larven til foregaaende, omtrent cirkelrundt, noget stærkere Eucnémis kitiniseret, temmelig tydelig, men sparsomt ^^(^q^^' punkteret paa Bagpartiet, foroven med en af- Perris). 35 rundet, mat, fløjelsagtig Plet, forneden med en tilsvarende Gruppe rødlige Spidser. Længde 15 mm, I Gran o. a. I Danmark findes 4 Slægter, hver med 1 Art. Oversigt over Slægterne. 1. Laar og Skinneben stærkt udvidede og flade. Pronotum bredest fortil 1 . M é 1 a s i s. Laar og Skinneben ikke udvidede. Pronotum smallest fortil 2. 2. Ingen Følehornsfurer paa Prothorax's Under- side 2. X y 1 6 b i u s. Følehornsfurer findes paa Prothorax 3. 3. Følehornsfurerne fuldstændige, dybe, anbragt tæt under Pronotums Siderand 3. Eucnémis. Følehornsfurerne kun dybe fortil, fladende mer og mer ud bagtil 4. Dirrhagus. 1. Mélasis Oliv. Følehornene jævnt bredere mod Spidsen, ved Roden vidt adskilte, hos cf kamdannede, hos $ stærkt savtakkede. Pronotum fortil bredt udskaaret, Forhjørnerne fremefter udstaaende, hos J' fortil randet, hos $ med en kort, takket Tværkøl indenfor Randen. Bag- hofternes Laardækker brede, med udadtil stærkt udringet Bagrand. 5. Bugled i Spidsen sammentrykt og trukket ud i en Spids. 1. M. buprestoides L. (Fig. 39). Smalt aflang omvendt ægdannet, med lidt flad Ryg. Lysere eller mørkere sortebrun, med Ben og Følehorn lysere, pig. 39. Melasis især Fødderne. Var. semicaståneus buprestoides $. Reitt. har lyst rødbrune Vingedækker og røde Ben og Følehorn. Tæt punkteret. Pronotum kornet, med en fortil udvisket Midtfure. Vingedækkerne 3* 36 stribede, Mellemrummene mellem Striberne tæt og fint kornede. Længde 5—9 mm. Jylland (Ry Nørreskov og Sønderskov, Hald Nørre- skov). Tidligere har den undertiden kunnet tages i Antal i Skovene, nu er den uhyre sjælden. Juli. Udbredelse: Syd- og Mellemevropa med England. Mod Nord til 0. og V. Gotland og til Østprøjsen. 2. Xylobius Latr. Følehornene kraftige, traaddannede, 5. — 10. Led omtrent ens. Pronotum stærkt hvælvet, uden Furer, skinnende, punkteret, dets Forrand lige afskaaret, simpel, Baghjørnerne spidse, skarpt kølede. Bag- hofternes Laardækker korte, bagtil med en svag Tand. 4. Fodled 2-lappet. 1. X. corticålis Payk. (ålni Fabr.) (Fig.40). Bredt aflang, skinnende. Pronotum sort med den smalle For- og Bag- rand rød. Vingedækkerne røde med 1 stor, langagtig, sort Plet paa hvert Vingedække. Bugleddene, Følehorn og Ben røde. Meget fint korthaaret. Hoved og Pronotum ret spredt punkte- ret. Vingedækkerne tæt punktstribede. Panden med en Længdefure mellem Følehornene. Pronotum bredere end langt. Midten af Siderandene omtrent parallele. Længde 4 — 6 mm. Meget sjælden. Sjælland (Dyre- haven), Jylland (Frijsenborg), ikke gen- fundet i nyere Tid. Sønderjylland. I Eg og El. Juli. Udbredelse: Mellemevropa. Mod Nord til V. Gotland og Curland, samt i Finland og Norge. 3. Eucnémis Ahr. Følehornene savtakkede fra 4. Led. Hovedet med en Længdekøl. Pronotums Forrand lige af- skaaret, nær Basis med en Tværfure, i hvis Midte Fig.40. Xylobius cor ticalis. 37 en kort Længdefure munder ind. Baghofternes Laardækker meget store, bagtil tilspidsede. 1. E. capucina Ahr. (Fig. 41). Aflang omvendt æg- dannet. Sort skinnende, Fødderne og undertiden ogsaa Skinnebenene rødbrune. Fint gullig behaaret. Tæt og fint punkteret, Vingedækkerne punkteret, med utydelige Længde- striber, Sømstriben svag men mod Spidsen dybere og med en Række grove Punkter. Pronotum saa langt som bredt, fra Basis jævnt rundet fremefter. Længde 4—6 mm. Meget sjælden. Christianshavn, Amager, Frederiksgave ved Assens, Nykøbing F. Juli. Udbredelse: Syd- og Mellem- evropa med England. Mod Nord til Danmark og Østprøjsen. Desuden paa Gotland. 4. Dirrhagus Latr. (Subg. Microrrhagus Esch.). Følehornene hos J' lange, dybt kamdannede, hos $ kortere, savtakkede. Pro- notums lige afskaarne For- rand paa Siderne fint kølet ophøjet og fortsætter sig fra Forhjørnerne om paa Siden. Dets Baghjørner skarpt kølede. Prosternal- sømmen dobbelt. Baghof- ternes Laardækker korte, indefter bredere, bagtil run- Pig. 42. Dirrhagus pygmaeus c?. Foroven et Følehorn af 9- dede. Fig. 4L Eucnemis capucina. 38 1. D. pygmaeus Fabr. (Fig. 42). Aflang omvendt æg- dannet. Sort, skinnende, Skinneben og Fødder rustrøde. Tyndt graagult korthaaret. Tæt punkteret. Pronotum med 2 kraftige Gruber. Vingedækkerne med svage, men tyde- lige, regelmæssige Længdestriber. Prothorax ubetydelig længere end bredt, med jævnt fremefter rundede Sider. Længde 3,5—5 mm. Ret sjælden, men udbredt i forskellige Egeskove. Sjælland (Nordsjælland, Jægerspris), Fyn (Gjerup Skov), Lolland (Maribo, Merritskov, Bremersvold, Roden, Frejlev, Sundby Storskov), Bornholm (Rø), Jylland (Silkeborg, Lø- venholt, Laurberg, Ry Sønderskov, Nørholm Skov ved Varde, Funder, Lundby Krat ved Aalborg, Kaas Skov, Salling, Hals Skov, Vendsyssel). August. Udbredelse: Syd- og Mellemevropa. Mod Nord til Westmanland og Mell.-Finland samt et Par Steder i Norge. 4. Fam. Elaten'dæ (Smeldere). Overlæbe findes. Kæbepalpernes Endeled oftest øksedannet. Pronotum temmelig langt, dets Bag- hjørner mer eller mindre sylformet uddragne, Pro- thorax frit bevægeligt op og ned mod Mesothorax og derfor ikke hvælvet i Flugt med Vingedækkerne, men baade Pronotum og Vingedækkerne sænker sig ned mod Ledfuren, der er dybt nedsænket. Forbryst- tappen mer eller mindre tilspidset, Springtornen bag- udrettet, enten afsat fra Tappen ved en lille Torn (Forbrysttappens virkelige Ende) eller uden Af- brydelse fortsættende denne. Mellemhofternes Ledskaale begrænses sædvanlig af Mesosternum, Mes-Epimer og Metasternum. Kun i faa Tilfælde slutter de 2 Sterna sammen paa Ledskaalens Yder- side og fortrænger Epimeren derfra. Met-Epister- nerne smalle. Vingedækkerne langstrakte, sædvan- 39 lig med Punktstriber, hvoraf ofte 3. og 4. Stribe bagtil er forkortet og forbundet. Bekendt er Smeldernes Evne til at udføre temmelig høje Spring, saa at de fra at ligge paa Ryggen, fra hvilken Stilling de har vanskeligt ved at vende sig paa Grund af de korte Ben, under Springet kan vende sig i Luften og komme ned paa Benene. Springet iværk- sættes paa følgende Maade: Først foldes Antenner og Lem- mer tæt til Kroppen, eventuelt ind i Furer til det samme, saa at saa lidt som muligt rager frem. Ved at sammentrække bestemte Muskler hæver Dyret Basis af Pronotum og Vinge- dækkernes Rod i Vejret fra Un- derlaget og støtter saa kun paa den forreste Del af Pronotum og den bageste Del af Vingedæk- kerne. Ved denne Kropbevæ- gelse trækkes Springtornen ud af sin Grube paa Mesoster- num og kommer nu til at hvile med sin Spids paa Grubens Rand. Naar Dyret nu kontra- herer bestemte andre Længde- muskler stærkere og stærkere, kommer Tornen til at trykke fastere og fastere mod Grubens Kant, indtil Dyret ogsaa tager en Muskel i Brug, der formaar at føre Tornen ud i Luften over Grubens Hulhed. I samme Øjeblik vil de alle- rede stærkt kontraherede Bøjemuskler bevirke, at Tornen — med et Smæld — i en Fart flyver ned i Leje i Gruben. Dette medfører, at Dækvingernes Rod i samme Øjeblik Pig. 43. Thorax af en Smel- der (Chalcolepidius porca- tus),set fra neden. Cx Hofte (Coxa), Em Epimer, Epipl Epipleur (den omslaaede Rand af Vingedækkerne), Es Epistern, N Notum, Ps Prosternalsøm, S Sternum, /, 2, 3 betegner de 3 Tho- raxled (Pro-, Meso-, Meta-). 40 stødes ned mod Underlaget, og ved den derved foraarsa- gede Reaktion slynges hele Dyret til Vejrs. Smelderne træffes især paa Buske og Blomster, kun faa (især Cryptohypnus) paa sandede eller stenede Steder nær salt eller fersk Vand. Smelderlarverne*) er ka- rakteriserede ved Formen paa de- res Munddele, spec. Kæber og Underlæbe, ved at have bifore Spirakler og ved 9. Bagkropsleds Form, der ganske vist efter Larve- typen kan have en ret forskellig Form. Der findes nemlig 2 Typer for Legemsform; nogle har den for de fleste Billelarver, f. Eks. Løbebillelarver, almindelige bi- konvexe (Fig. 44), hvor der er stor Bindehud mellem de enkelte Led og de Skjolde, der sammensætter dem, andre er mere traaddannede, cylindriske, med et meget fast Kitinskelet, omtrent som de vel- Pig. 45. Lar- kendte „Melorme« (Fig. 45). ven til Isch- .j j ^ i . i- c nodes sang- Hovedet er strakt lige frem- uinicollis. efter og fladt paa Oversiden. Paa hver Side findes 1 Øje. Følehor- nene er ret korte, 3-leddede, men den basale Ledhud gør ofte Indtryk af at være et 4de, inderste Led. Hovedets Forrand løber i Midten ud i en eller flere Tænder: Nasale, hvis specielle Form: tredelt (Fig. 47 a), simpelt (b) eller trespidset (c og d) spiller en Rolle i Systematikken. La- brum mangler. Kindbakkerne er hos nogle Former tem- melig lange, segldannede, uden Tand paa Indersiden, hos de fleste derimod kortere og med en kraftig Tand (Retina- Fig.44. Lar- ven til Lacon murinus. (Ef- ter Schiødte). ►) Den føleende almindelige Larvebeskrivelse gælder ikke Larverne til Cardiopnorus-Slægten. De er nemlig saa afvigende, at de maa be- skrives for sig. 41 culum) paa Inderkanten. Paa Kæberne er det stærkt ki- tiniserede Cardo meget stort, langstrakt, ca. 3 — 4 Gange længere end bredt. Stipes er lille, 3-kantet, ligeledes vel- kitiniseret og bærer en Inderflig, en 2-leddet Yderflig og en 4-leddet Kæbepalpe. Underlæbens nederste Afsnit, Submentum, der er af Længde med Kæbernes Cardines, er 'som sædvanlig fast forbundet med disse. Det kan enten løbe spidst 3-kantet til forneden eller have omtrent parallele Sider. Det foran Submentum liggende Mentum tÆ^Æ^^fS^-dr:::::-^ c. Fig. 46. Hoved af Larven til Lacon murinus, set nedenfra, c. Cardo, b. Bindehud, st. m. Stipes (paa Kæberne), k. p. Kæbepalpe, y. Yderflig, i. Inderflig, sm. Submentum, m. Mentum, st. 1. Stipes (paa Un- derlæben), 1. p. Læbepalpe. (Hage) er 4-kantet, blødhudet, og foran det ligger det 5- kantede Stipes, der bærer de 2-leddede Læbepalper. 1.— 8. Bagkropsled (og de 2 bageste Thoraxled) viser paa hver Side et Indtryk, der svarer til Muskelfæster paa Kitinens Inderside. Disse Muskelindtryk er typisk linie- formet og vinkelbøjet, saaledes at Vinklens ene Ben gaar paa tværs langs Leddets Forrand (Tværgrenen), det andet Ben gaar bagud langs Leddets Side (Sidegrenen). Tværgrenen kan være bred og riflet og samtidig dermed Sidegrenen som en tydelig dyb Linje (Fig. 52), eller de kan være markeret ved, at den smalle Del af Leddet, der 42 ligger foran Tværgrenen og under Sidegrenen ligger i et lidt højere Niveau end Resten af Leddet (Fig. 60), men den ene eller anden Gren kan ogsaa være reduceret (Fig. 53). 9. Bagkropsled er hos de cylindriske Larver oftest simpelt afrundet eller tilspidset bagtil, hos de bikonvexe Larver er det foroven udfladet og ender bagtil i 2 korte Cerci, der aldrig er tilleddede, men som oftest er 2-grenede. De 2 Cerci (eller deres Indergrene) begrænser en Udskæring, der bagtil har en smallere Aabning. 10. Led, Analleddet, er en lille, tap- formet Ring, der er anbragt under 9. Rygleds forreste Trediedel, idet 9. Bug- led er meget kort. Enkelte Former har et Par kloagtige Kitinudvæxter paa Siden af Analleddet. Ben findes, men er ret korte og svage, Fodleddet kloagtig tilspidset. Aandehullerne (Spiraklerne) tilhører den bifore Type (Fig. 48). Princippet er det samme som i Buprest-Spiraklet: Der findes en aaben Spirakelspalte (a), hvorigennem Udaandingen sker. Indaan- ^^_,^ dingen sker gennem de 2 langagtige, of- ,^;;^^0\ J test parallele, stærkt kitiniserede Felter (b), Fig. 47. Epistoma med Nasale af a La- con murinus, b Co- rymbites aeneus, c Cor. sjaelandicus, d Athous niger. specielt gennem den fine lyse Stribe (c) man ser i Midten af hver. ^. ^„ ^ . , , ^ , , , an . c., Fig- 48. Spirakel Mange Smelderlarver trænges i Skove af Larven til Agri- under Bark, i Træstubbe, under Mos og ^^^^ linearis. Løvdække eller ligefrem i Mulden. Andre lever i Jorden paa Marker og Enge. De fleste er vistnok fortrinsvis Kødædere, men kan ogsaa tage til Takke med Plantekost. Nogle lever sikkert af de Næringsstoffer, der findes i det raadnende eller formul- dende Træ, hvori de lever, eller blot af humusagtig Jord. Andre lever derimod udelukkende eller fortrinsvis af le- vende Plantevæv som Agriotes-Arterne, hvis Angreb paa 43 de underjordiske Dele af Sæd og Rodfrugter spillerj'en stor økonomisk Rolle for vort Agerbrug. Flere andre findes ofte i Køkkenhaver. I Løbet af ca. 3 Aar bliver Larven fuldvoxen og for- pupper sig da i en Hule i Jorden under Mos og Løv eller under Bark. Pupperne (Fig. 49) er langstrakte, meget lignende de voksne Dyr, forsynede med 8 karak- teristiske Børster, hvoraf de 6 sidder paa For- brystet, de 2 i Bagenden af Dyret. Forvandlin- gen til Puppe sker hos nogle Arter om Foraaret og Forsommeren; efter faa Ugers Puppehvile kommer de da frem som fuldt udviklede Dyr endnu samme Sommer. Men de fleste Arter forvandler sig til Puppe om Eftersommeren og Efteraaret, og naar Puppen efter 2—3 Ugers Forløb forvandler sig til det voksne Dyr, bliver dette liggende hele Vinteren igennem i Puppe- hulen og kommer først frem næste Foraar. De voksne Dyr. Imagines, træffer man saa om Foraaret og Forsommeren. I Løbet af Juli Maaned forsvinder (dør) de imidlertid alle, og der- derefter træffer man praktisk talt ingen Smeldere i det frie før næste Foraar. Af de i Danmark repræsenterede Slægter er kun Lar- ven til Cryptohypnus (og til Synaptus) ukendt. Af Adelo- cera kendes dog kun Larven til en fremmed Form. Fig. 49. Puppe til Melanotus castanipes. (Efter Schiødte). Oversigt over de kendte danske Smelderlarver. 1. Meget forlænget. Bagkroppen hvid, blødhudet. Se iøvrigt S. 48 (Cardiophorus) 2. Kortere. I hvert Fald hele Bagkroppens Ryg- side fast og mørkere kitiniseret 3. 2. Forbrystet længere end bredt. Mellem- og Bag- brystet bredere end langt. Bagkropsleddenes Hoveddel (Scutum) omtrent kugleformet Cardiophorus aséllus. Alle Brystleddene længere end brede. Bagkrops- leddenes Scutum kegleformede Cardiophorus ruficollis. 44 3. Submentum trekantet. Nasale 3-delt. Mandib- 1erne mangler Retinaculum 4. Submentum med omtrent parallele Sider. Nasale ender spidst eller 3-spidset. Mandiblerne med Retinaculum 5. 4. 9. Bagkropsled foroven tværrynket. Analleddet kun lidet frit Låcon murinus. 9. Bagkropsled foroven overstrøet med smaa Korn. Analleddet stort, frit bevægeligt under 9. Led (A d e 1 6 c e r a). 5. 9. Bagkropsled ender simpelt afrundet eller med en uparret Dannelse 6, 9. Bagkropsled ender i et Par korte Cerci 17. 6. 9. Bagkropsled ender simpelt afrundet 7. 9. Bagkropsled ender med en tandagtig Dannelse. 8. 7. Punkteret. Hovedet hvælvet. . Séricusbrunneus. Tæt tværrynket. Hovedet fladt foroven Ludius ferrugineus. 8. 9. Bagkropsled foroven affladet, med Sideranden bølget udtunget Melanotus castånipes. 9. Bagkropsled ender kegleformet 9. 9. Fint rynket og punkteret 10. Grovt grubet-punkteret 15. 10. 9. Bagkropsled med Tværrækker af store, børste- bærende Knuder 11. 9. Bagkropsled uden saadanne Knuder 12. 11. 3 Tværrækker af Knuder • Dolopius marginåtus. 2 Tværrækker af Knuder. ... Adråstuslimbåtus. 12. 9. Bagkropsled uden øjeagtige Muskelindtryk . . Ectinus atérrimus. 9. Bagkropsled paa hver Side med et stort, øje- agtigt Muskelindtryk (Agriotes) 13. 13. Fra det øjeagtige Muskelindtryk gaar ingen Længdefure bagud Agriotes pilosus. Fra det øjeagtige Muskelindtryk gaar en tydelig Længdefure bagud 14. 14. Rynket, med iblandede fine og svage Punkter. . Agriotes lineåtus. Hovedsagelig punkteret, med færre og svagere Rynker .... Agriotes obscurus (-f-ustulåtus). 15. Analleddet anbragt tæt ude under 9. Bagkrops- leds Bagspids Megapénthes tibiålis. Analleddet anbragt langt fortil paa 9. Bagkrops- leds Underside 16. 16. 9. Bagkropsled lige fra Grunden tilspidset med tværrækkestillede Knuder Ischnodes sanguinicollis. 45 9. Bagkropsled ved Grunden cylindrisk, uden Knuder E 1 at e r. 17. Hver Cerce ender simpelt indadbøjet 18. Hver Cerce ender i 2 divergerende Grene .... 19. 18. 9. Bagkropsled i Midten med et fladt grubet Indtryk Phelétes aeneoniger. 9. Bagkropsled uden Midtergrube Limonius nigripes. 19. 9. Bagkropsled fortsætter sig direkte i Cercens Indergren som Hovedgren, medens den langt svagere Ydergren sidder som en Bigren paa denne Hypnoidus ripårius. Cercens 2 Grene lige kraftige, eller Ydergrenen maa betragtes som Hovedgren 20. 20. 9. Bagkropsled forsynet med en uparret Længde- fure 26. 9. Bagkropsled uden Midterfure 21. 21. Udskæringen mellem de 2 Cerci lille med snæ- ver Aabning 22. Udskæringen mellem de 2 Cerci stor med vid Aabning 23. 22. Muskelindtrykkenes Grene danner en meget stump Vinkel med hinanden Corymbites pectinicornMs. Muskelindtrykkenes Grene danner en omtrent ret Vinkel med hinanden Corymbites sjaelåndicus. 23. 9. Bagkropsled med store Grubepunkter. Lar- ven med 4 store mørke Pletter paa hvert Led, saa at der viser sig 4 mørke Længdebaand paa den ellers lyse Rygside Corymbites cinctus. 9. Bagkropsled uregelmæssig rynket. Leddene ikke med 4 mørke Pletter 24. 24. 9. Bagkropsleds 2 Længdefurer forbundet ved et Tværindtryk Corymbites purpureus. 9. Bagkropsled uden Tværindtryk 25. 25. 9. Bagkropsled punkteret og rynket Corymbites caståneus. 9. Bagkropsled tættere rynket, men uden Punkter Corymbites tesselåtus. 26. Nasale ender spidst i 1 Tand Corymbites aéneus. Nasale med 3 Tænder 27. 27. Udskæringen mellem Cerci lille med snæver Aabning. Cercens Indergren glat. Et tre- kantet Areal bagtil paa hvert Led omtrent glat (Cåmpylus) 28. 46 firrffifif Miiil :,^« 4 /^™ v^-^ri^ >^ ^-^^- ^--j.'^i ^»■Z.' -"^jlr« UllDIII JililliJif 'M |s il fer? ^M '' ^-:^ ~